Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Reviderede pjecer til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

24-03-2022

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdateret pjecer om vejledning efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdateret og offentliggjort nye reviderede versioner af vejledningspjecerne til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate til brug for kommunernes vejledningsforpligtelse efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik.

Pjecerne for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er opdateret med sanktionssatserne for 2022. Desuden er de blevet opdateret med de nye regler for jobparate og åbenlyst uddannelsesparate om at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet i hver hele kalendermåned, og sanktionen ved at undlade at være jobsøgende i en hel kalendermåned, der træder i kraft den 1. april 2022.

Pjecerne er sendt ud til samtlige kommuner.

Pjecerne kan anvendes som et vejledningsværktøj for kommunerne til brug for vejledning af de målgrupper, der er omfattet af vejledning efter § 35 i lov om aktiv socialpolitik. Det står kommunerne frit for at modificere pjecerne, hvis der vurderes behov herfor.

De opdaterede vejledningspjecer erstatter de tidligere offentliggjorte pjecer og er tilgængelige på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside på siden om implementering af sanktionsaftalen:

Implementering af sanktionsaftalen