Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ny ansøgningsrunde til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats

01-08-2022

Puljen har fokus på at opnå ny viden om årsager til mange pludselige ophør efter kortvarig beskæftigelse.

Formålet med den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats er at støtte analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats. Beskæftigelsesrådet har besluttet, at der kan søges om at lave projekter, for 2022 og ind i 2023, om personer, som bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet, uden at kunne bide sig endeligt fast i ordinær beskæftigelse.

Kommuner, a-kasser og andre relevante aktører kan søge om tilskud til at etablere projekter, som kan identificere årsager til mange pludselig ophør efter korvarig ordinær beskæftigelse.

Projekterne skal bidrage med ny viden om, hvordan man kan overvinde barrierer og udfordringer for målgrupper med ensartede karakteristika, der har en tendens til at være ”yoyo arbejdskraft”, dvs. mennesker der hyppigt befinder sig imellem arbejde og offentlig forsørgelse.

Der er afsat 3,3 mio. kr. til ansøgningspuljen.

Ansøgningsfristen er den 29. august klokken 12:00

Læs mere om puljen her:

Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats