Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ønsker din kommune tilskud fra puljen til uddannelsesløft for 2023?

01-11-2022

Puljen til uddannelsesløft giver mulighed for opkvalificering af ledige med størst behov. Ansøgningsfristen er den 2. december 2022 kl. 12:00.

Formålet med puljen til uddannelsesløft er at give mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært niveau for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, og som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse.

Den samlede pulje til uddannelsesløft er for 2023 på 126,4 mio. kr. Kommunerne kan med puljen få 80 pct. i refusion af deres udgifter til køb af uddannelsesforløbene.

I lighed med tidligere år skal kommunerne tilkendegive, at de ønsker et tilsagn om tilskud fra puljen. Det sker ved at indsende et budget for året via Tilskudsportalen.

Da der først afgives tilsagn om tilskud i starten af 2023, er ansøgningspuljen udmeldt med forbehold for vedtagelse af finansloven for 2023 med den forventede bevilling.

Læs mere om puljen til uddannelsesløft her:

Opslag: Pulje til uddannelsesløft 2023