08-06-2022
Aftale om ny hovedlov giver mulighed for mere sammenhængende hjælp til udsatte mennesker
Et flertal af Folketingets partier har indgået aftale om en ny hovedlov, der sikrer en mere enkel og sammenhængende indsats over for udsatte mennesker.
Med aftalen samles lovgivning fra flere forskellige områder i en ny lov, som giver sagsbehandlere bedre mulighed for at finde løsninger på komplekse problemer i samarbejde med borgeren.
Aftaleparterne er enige om, at forpligtelsen til at tilbyde indsatser efter loven træder i kraft efter to år fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt, som fastsættes til 1. juli 2023. Muligheden for, at kommunerne kan tilbyde en indsats efter den ny lov, har virkning fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
I praksis betyder det, at kommunale sagsbehandlere kan tilbyde en samlet udredning og en samlet indsats på tværs af fagområder, så borgeren ikke behøver at navigere mellem social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Pressemeddelelsen og aftaleteksten kan læses her: