Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Jurist med interesse for politik og lovgivningsarbejde

Motiveres du af at arbejde med jura og politik på et højt fagligt niveau, har du lyst til at arbejde med juridisk arbejde og er du interesseret i beskæftigelsespolitik? Vil du gerne være tæt på den politiske beslutningsproces og arbejde med lovgivning som fremmer en effektiv arbejdsmarkedspolitik? Så har vi en spændende stilling til dig i Arbejdsmarkedspolitisk center 1 i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 
 

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked 

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk​

 

Bliv del af et stærkt fagligt juridisk miljø, der understøtter ledige og udsatte borgeres vej til arbejdsmarkedet? 

I Arbejdsmarkedspolitisk center 1 spiller vi en centralt rolle i politikudvikling, ministerbetjening, regelarbejde og implementering, som har stor betydning for rigtig mange mennesker.

Vi er ca. 35 medarbejdere, 2 kontorchefer og en teamchef i centeret. Vores ansvarsområder omfatter indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere med handicap, personer i fleksjobordningen mv. 

I Arbejdsmarkedspolitisk center 1 bliver du en del af vores juridiske team og vil derudover indgå i samarbejdet på tværs af faggrupper og opgaver i centeret. Du vil blive tilknyttet ungeteamet, hvor omdrejningspunktet er at understøtte indsatser, der kan bringe unge i job eller i uddannelse. Du vil i den forbindelse bl.a. komme til at bidrage til udarbejdelse af lovforslag, der udmønter anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Du vil også komme til at beskæftige dig med centerets øvrige områder, hvor du skal være med til at udvikle faglige løsninger med udgangspunkt i de politiske ønsker. Du bliver en del af en stor styrelse i et stort ministerium, hvilket giver mulighed for karriere- og kompetenceudvikling i hele Beskæftigelsesministeriet. 

Dine opgaver vil eksempelvis være at:

  • bidtage til at udarbejde lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger
  • betjene ministeren og vejlede kommunerne ift. juridiske spørgsmål
  • understøtte interne og eksterne projekter
  • bidrage til løbende politikudvikling og regelforenkling i samarbejde med dine kollegaer
  • samarbejde med andre ministerier og interessenter.
     

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur., cand.soc.jur eller cand.merc.jur. eller lignende akademisk baggrund med en god juridisk forståelse
  • har erfaring med eller flair for juridisk arbejde og processer 
  • er god til at omsætte både politik og jura til forståelige notater og budskaber
  • har interesse for beskæftigelsespolitik
  • tager ansvar, er fleksibel og initiativrig 
  • både kan arbejde selvstændigt og indgå i teamsamarbejde i et tværfagligt miljø
  • er god til at samarbejde og finde løsninger på komplicerede problemstillinger.
     

Vi finder løsninger sammen  

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. oktober 2022.

Du vil afhængig af dine kompetencer og erfaring blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten. 
 

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Madsen i Arbejdsmarkedspolitisk center 1 på tlf.nr. 72217440.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 21470742.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest 18. august 2022. 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

 
 

Send ansøgning
Sidst opdateret: 24-09-2020