Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Fuld dækning af kommunernes udbetaling af ekstraordinær inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

19-06-2023

Kommuner kan anmode om at få dækket udgifter til inflationshjælp, når kommunen har udbetalt 2. rate af hjælpen i august 2023.

I februar 2023 er der indgået politisk Aftale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier i form af udbetaling af et ekstraordinært beløb til økonomisk udsatte børnefamilier. Kommunerne udbetaler inflationshjælpen, og staten finansierer 100 pct. af hjælpen.

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: Aftale om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (pdf) (nyt vindue)

På baggrund af den politiske aftale har Folketinget vedtaget Lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier. Heri fastsattes målgruppe og vilkår for selve inflationshjælpen.

Retsinformation: Lov nr. 500 af 16. maj 2023 om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (nyt vindue)Kommunerne kan få dækket de afholdte udgifter ved at sende en anmodning om udbetaling til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når 2. rate af inflationshjælpen er udbetalt. 2. rate skal ifølge lovgivningen foretages i august 2023.

Anmodningsskemaet og proces for fremsendelse, registrering af udgifter mv. kan læses via nedenstående link.

Opslag: Tilskud til fuld dækning af kommuners udgifter til inflationsstøtte til udsatte børnefamilier