10-06-2024
Nyt værktøj viser efterspørgsel på kompetencer
STAR offentliggør et nyt værktøj, der giver indsigt i, hvilke kompetencer danske arbejdsgivere efterspørger til specifikke stillinger.
Det nye kompetenceværktøj giver et overblik over, hvilke kompetencer der efterspørges i et jobopslag. Med værktøjet kan du søge på forskellige stillingsbetegnelser og se, hvilke kompetencer der kræves for at besidde stillingen. Du kan også søge på specifikke kompetencer og få vist, hvilke stillinger der matcher.
Værktøjet kan fx hjælpe jobcentre, den ledige, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede med, hvor den lediges eksisterende kompetencer kan bringes i spil, eller hvilke kompetencer der er særligt efterspurgt.
Værktøjet er baseret på beskrivelser af kompetencer og arbejdsopgaver i jobopslag.
Du kan dykke ned i kompetenceværktøjet i STARs statistikbank.