Analyse: Næse for job - kviktestansatte

Da kviktestindsatsen blev udrullet i efteråret 2020, rejste det bekymringer om, hvorvidt indsatsen ville trække arbejdskraft væk fra øvrige brancher. En ny analyse fra styrelsen viser, at bekymringen var ubegrundet, og at hovedparten af kviktesterne tog kviktestjobbene som ekstra arbejde oven i deres normale arbejdstid og oven i anden beskæftigelse. Kviktestcentrene lagde således ikke i stor grad beslag på arbejdskraft fra andre brancher.

Analysen finder at:

• Godt 17.000 personer arbejdede som kviktestere i løbet af perioden november 2020 til november 2021
  Kviktestindsatsen toppede i juni 2021, hvor 12.200 personer arbejdede som kviktestere, svarende til ca. 5.100 fuldtidsansatte i måneden.
•  Kviktesterne øgede deres arbejdstid med op mod 70 pct. i kviktestperioden
  De 17.000 kviktestere arbejdede inden kviktestudrulningen ca. 12 timer om ugen i gennemsnit.  Da kviktestindsatsen toppede i juni 2021, steg den gennemsnitligs arbejdstid i gruppen til 21 timer om ugen, svarende til en stigning på ca. 70 pct. ift. før testperioden. De 21 timer dækkede over 11½ timer om ugen som kviktestere og 9½ timer i andre jobs.  
• Da kviktestcentrene droslede ned, begyndte kviktesterne at arbejde endnu mere end før i andre job – også i lavtlønsbrancher
  Den gennemsnitlige arbejdstid blandt personer, der arbejdede som kviktestere, steg fra 12 timer per uge før kviktestindsatsen til 15 timer efter testperioden. Stigningen ses på tværs af næsten alle brancher – også brancher, hvor timelønnen typisk er lavere end i kviktestjobbene.
• Kviktestbeskæftigelsen kom i høj grad fra uudnyttet arbejdskraft:Kviktestjobbene blev i høj grad besat gennem ”uudnyttede” arbejdskraftsreserver blandt unge med studiejob, deltidsansatte i øvrige erhverv, som øgede deres timeantal, samt ledige, der begyndte at arbejde som kviktestere.

Analyse af kviktestansatte - Næse for job (pdf) (nyt vindue)