Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Nyt Jobnet

I weekenden 17.-19. oktober 2025 opgraderer vi Jobnet. Efter opgraderingen får Jobnet et nyt design. De fleste funktioner er uændrede, men der er også justeringer. Her på siden opdaterer vi løbende med viden om, hvad STAR gør i forbindelse med lanceringen af det nye Jobnet

Velkomstvideo om det nye Jobnet

Datoer i forbindelse med udrulning af Jobnet

  • 8. oktober:
    Brugeren bliver på det nuværende Jobnet gjort opmærksom på, at Jobnet opgraderes i weekenden 17.-19. oktober og i den forbindelse får nyt design.
  • 17.-19. oktober:
    Jobnet bliver opgraderet.
  • 20. oktober:
    Brugerne møder et nyt Jobnet. På forsiden vil der ligge en velkomsthilsen.

Fokus på brugervenlighed

Designet på det nye Jobnet har et enkelt udtryk med fokus på brugervenlighed. Både design og brugerflows er testet af Jobnets brugere. Designet følger "Det Fælles Designsystem", der er en standard for offentlige hjemmesider, som brugerne kender fra fx borger.dk. 

Ændringer på Jobnet

  • Ny menustruktur for simpel navigation
    Jobnet har fået en ny menustruktur, som skal gøre det lettere for brugeren at finde rundt. De mest anvendte menupunkter i forhold til jobsøgning er sat i fokus øverst på siden.
  • Mit Jobnet giver brugeren overblik over sine opgaver:
    Som noget nyt vil brugerne fremover blive guidet til at handle på opgaver med en farvet notifikation på fanen "Mit Jobnet".
    Siden giver brugeren et overblik over de opgaver, som brugeren skal udføre. Fx for at stå til rådighed, overholde frister for mødebooking og andre opgaver i samarbejdet med kommunen og a-kassen.
  • Menupunktet "Jeg søger job som" ændrer navn til "Jobmatch"
    Der er ikke ændret på hvordan de to funktioner fungerer, selvom menupunktet skifter navn. Det betyder, at ”Jobmatch” fortsat indeholder de to funktioner ”Jeg søger job som” og ”Ansættelsesbetingelser”. Dog er "Ansættelsesbetingelser" ikke længere udfyldt på forhånd.
  • Forberedelsesskemaerne videreføres ikke
    Forberedelsesskemaerne er ikke lovpligtige for hverken borgere eller kommuner og a-kasser, og anvendes ikke i særlig høj grad. Forberedelsesskemaerne vil være tilgængelige på star.dk til inspiration for kommuner og a-kasser, men vises ikke længere på Jobnet som en del af tilmeldingsflowet.
  • Hjælp og support direkte på Jobnet
    På det nye Jobnet vil alle vejledningstekster og guides som knytter sig til Jobnet findes direkte på Jobnet. Borgere kan nemt finde hjælp til fx udfyldelse af Joblog, CV-oplysninger og mødebooking.
    Vejledninger og digitale guides vil løbende blive suppleret med funktionsnære videoer efter behov.
  • Spejling af Jobnet videreføres ikke:
    Sagsbehandler-login har for både kommuner og a-kasser været faldende de sidste år. Vi er opmærksomme på, at nogle anvender sagsbehandler-login til teknisk support af borgeren fx ved problemer med selvbook og samtaler.
    Vi henviser til kommunens fagsystem/plannersystem i disse tilfælde.
    Vores brugertest viser, at Jobnets enkle og brugervenlige design betyder, at borgere nemt kan finde rundt på det nye Jobnet. Borgere kan finde guides på hjælp og support-siden som nævnt ovenfor.
  • Visning til borgere af historik over tilmeldeperioder og fravær videreføres ikke
    Visning af historik for tilmeldeperioder og perioder med fravær (fx feriefravær, midlertidigt arbejde, sygefravær m.v.) videreføres ikke. Oplysningerne udstilles fortsat fra DFDG til kommuners og a-kassers fagsystemer.
  • Visning til borgere af perioder med henvisning til anden aktør videreføres ikke
    Visning af aktuel henvisning til anden aktør (oplysning om periode og aktør) videreføres ikke. Oplysningerne udstilles fortsat fra DFDG til kommuners og a-kassers fagsystemer.
  • Oplysninger om unges uddannelsesforsøg m.v. (oversigt over FGU, STU og øvrige uddannelser) videreføres ikke
    Udstilling af data til unge om uddannelse og brugte SU-klip videreføres ikke. Kommunen har via DFDG fortsat adgang til oplysningerne, der indgår i arbejdet med den unge.
  • Visning af oplysninger om koordinerende sagsbehandler og andre typer af sagsbehandlere videreføres ikke
    Visning af borgers koordinerende sagsbehandler m.v. videreføres ikke. Oplysningerne udstilles fortsat fra DFDG til kommuners og a-kassers fagsystemer. Oplysninger om borgers kommune eller a-kasser vil fortsat blive vist på Jobnet.

  • Brugernavn og adgangskode får nye sikkerhedskrav
    Kravene til brugernavn og adgangskode er ændret af sikkerhedsmæssige årsager. Når en borger, som i forvejen anvender brugernavn og adgangskode, logger ind på det nye Jobnet for første gang efter den 20. oktober 2025, skal adgangskoden ændres.
    De nye krav, som adgangskoden skal opfylde, er en længde på 15 karakterer, indeholde både store og små bogstaver, mindst et tal (0-9) og mindst et specieltegn. 

Vi opdaterer løbende med ændringer.

Kernefunktioner

STAR udarbejder release note, hvor alle kernefunktioner bliver beskrevet. Indtil da finder du billeder, film og beskrivelser nedenfor.

  • Joblog har fået sit eget menupunkt øverst på Jobnet. Brugerne kan fortsat oprette logs - enten joblogs eller logs om anden aktivitet.

    Joblog-oversigten og udsøgningsparametrene er forenklet og viser nu logs ændret indenfor de seneste 30 dage. Man kan i oversigten søge på et specifikt datointerval ved at angive det i felterne.

    Når loggen er oprettet får brugeren vist et kort med bl.a. titel, virksomhedsnavn og et ugenummer for den uge, hvor jobloggen er søgt. Hvis den ikke er søgt, vises ansøgningsfristen for annoncen.

    Se kort introfilm om loggen

     

    Se trin-for-trin-guide til Joblog på det nye Jobnet (support.jobnet.dk)

  • Siden med opgaver viser de opgaver, som brugeren har i forbindelse med sit forløb hos kommunen eller a-kassen. Fx "Udfyld CV-oplysninger", "Mødebooking", "Raskmelding" etc.

    Brugeren bliver med en farvet notifikation på menupunktet "Mit Jobnet" gjort opmærksom på, at der er en opgave, som skal løses.

    Screen shot af opgavesiden

  • Siden giver fortsat brugeren mulighed for at se og lave aftaler med kommunen. Brugeren kan booke møde med en sagsbehandler fra kommunen ved at klikke på "Book nyt møde". Selve bookingen foregår i et pop-up vindue, hvor brugeren trin for trin, vælger mødetilbud, sagsbehandler, mødeform og tidspunkt.

    Når mødet er booket, kan brugeren se det i kalenderen og kan se detaljer om mødet ved at klikke på mødet i kalenderen. Kalenderen er fremover brugerens overblik over de kommende aftaler med kommunen.

    Brugeren kan læse, hvad der er aftalt på møder i "Min plan".

    Screenshot af Kalender og møder på det nye Jobnet

  • Menupunktet "Jeg søger job som" ændrer navn til "Jobmatch":
    Menupunktet "Jobmatch" indeholder de samme funktioner:
    "Jeg søger job som" og "Ansættelsesbetingelser".

    Der er ikke ændret på, hvordan de to funktioner fungerer. Dog er "Ansættelsesbetingelser" ikke længere udfyldt på forhånd.

    Brugeren skal derfor første gang selv sætte markering af, hvilke ansættelsesbetingelser vedkommende ønsker at blive matchet på.

    Screenshot af Jobmatch på det nye Jobnet

  • Den nye udgave af CV-oplysninger viser de enkelte elementer, som en række akkordeons, som brugeren kan folde ud ved at klikke på dem.

    Når elementet er foldet ud, kan brugeren klikke på knappen "Tilføj", som åbner elementet i et pop up-vindue. Her kan brugeren udfylde de relevante oplysninger, og når de er gemt vises en grøn kvitteringsbesked, som står i 15 sekunder.

    CV-oplysningernes status og søgbarhed står ovenover elementerne som vist nedenfor:

    Links til fx. LinkedIn eller egen hjemmeside er flyttet og ligger nu under elementet "Intro - Lidt om mig".

    Som noget nyt vises "Kontaktinformation" som et element og brugeren kan på samme måde som med de andre elementer redigere i oplysningerne direkte i CV'et.

    Job i Europa, er taget ind i CV’et og ligger som sidste element i rækken. Når man har angivet et land, kan brugeren ikke længere afgrænse til en by. 

    Se trin-for-trin-guide til CV-oplysninger på det nye Jobnet (support.jobnet.dk)

    Se en kort film om CV-oplysninger

  • På siden ”Meld dig syg/rask” kan brugeren syge- og raskmelde sig, hvis de er i en kontaktgruppe, hvor dette er tilladt.

    Hvis det ikke er tilladt at registrere sygdom på Jobnet for kontaktgruppen, vises en gul boks med en besked om, at de skal kontakte kommunen.

    I det tilfælde vil knappen ’Meld dig syg’ ikke være tilgængelig. Der er ingen ændringer i forhold til registrering af sygdom eller raskmelding på det nuværende Jobnet.  

    Screenshot af Meld dig syg/rask på det nye Jobnet

  • Brugeren kan på siden "Ferie" registrere og se allerede registrerede ferieperioder.

    Screenshot af Ferie på det nye Jobnet

    Brugeren kan se detaljer om ferien ved at klikke på "Vis", som åbner et pop up-vindue. Som noget nyt kan brugeren se sagsbehandlerens kommentar på Jobnet, hvis ferien er registreret af sagsbehandleren og de har skrevet en kommentar.

    På siden vil der være en gul boks med besked om, at brugeren ikke kan registrere ferie, hvis brugeren er i en kontaktgruppe, der ikke kan registrere ferie.

    I det tilfælde vil knappen "Registrer ferie" ikke blive vist.

    Screenshot af Ferie med besked om, at ferie ikke kan registreres, på det nye Jobnet

  • På siden ”Tilmeld og afmeld” kan brugeren tilmelde sig som ledig og afmelde sig. Reglerne for tilmelding og afmelding er ikke ændret. 

    På siden kan brugeren også se sin ledighedsstatus, og om deres kontaktforløb varetages af a-kassen.


    Ved afmelding er der tilføjet to nye afmeldingskategorier, "Andet" og "Fejltilmeldt".

    Screen shot af siden Tilmeld og afmeld

  • På siden ’Beskedbakke’ kan brugeren se beskeder fra sagsbehandlere og virksomheder. Brugerne kan læse beskederne ved at klikke på ’Læs besked’, hvorefter beskederne vises i et pop-up vindue.

    Brugeren kan i dropdown filtrere visningen af beskeder efter "Alle", Beskeder om job og "Generelle beskeder". 

    Screenshot af Beskedbakke på det nye Jobnet

     

Specielt til kommunikationsfolk og redaktører

Her finder du Jobnets logo og velkomstvideo til det nye Jobnet til brug på egne platforme i a-kassen eller kommunen.

  • Logo svg format

    Logo png format

    Embed kode til video om det nye Jobnet

    <div style="position: relative; padding-bottom: 56.25%; height: 0;"><iframe aria-label="Velkommen til nyt Jobnet" type="text/html" style="position: absolute; top: 0; left: 0; width: 100%!important; height: 100%!important;" src="https://media.videotool.dk/?vn=615_2025092214431062279604252124" frameborder="0" allowfullscreen allow="autoplay; fullscreen"></iframe></div>

     

     

Sidst opdateret: 08-10-2025