-
18-07-2023
Når en medarbejderrepræsentants underskrift vises som 'Pseudonym' eller med **** foran UUID, skyldes det, at brugeren i MitID aktivt har valgt at vedkommendes navn ikke skal vises eller at medarbejderen har navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret. Det kan desuden skyldes, at brugeren ikke har opgivet sit navn ved oprettelse af MitID.
STAR har haft kontakt med Digitaliseringsstyrelsen om problemstillingen, hvor der er givet mulighed for, at STAR kan tilgå deres snitflade og her spørge på specifikke UUID. Inden den mulighed benyttes, skal det først afklares med virksomheden, om deres NemLogInAdministrator kan løse problemet. Arbejdsgangen er følgende:
- Kontakt virksomheden
- Virksomheden kan kontakte egen NemLogInAdministrator, som kan se, hvem der er tildelt roller og hvem, der har en anonym brugerprofil.
- Hvis virksomheden ikke kan identificere hvem, der er underskriftindehaver, må I kontakte STAR.
- STAR har mulighed for at tilgå Digitaliseringsstyrelsens snitflade og spørge på specifikke UUID. Dette er tidskrævende – og der må forventes længere svartid.
I sidste ende er det jobcentrets, vurdering, at det er rette person, der har underskrevet. De oplysninger, som arbejdsgiver indtaster i felterne, underskrives med en tro og love erklæring, så det må antages at oplysninger er korrekte.
-
29-01-2020
Der skal ikke indhentes samtykke fra borgeren, når jobcentermedarbejderen benytter borgerens CPR-nummer til at oprette en bevilling i VITAS, fordi det sker som led i jobcentrets behandling af en bevilling.
Når en virksomhed indtaster en borgers CPR-nummer i VITAS, skal virksomheden erklære, at denne har samtykke fra borgeren til at indtaste CPR-nummeret i denne konkrete sammenhæng.
-
27-01-2020
Ja, det er muligt at logge på VITAS, hvis der til det private NemID/MitID er tilknyttet CVR-nummer.
-
27-02-2017
Forudsætningen for automatisk godkendelse af en bevilling er, at ansøgningen er øremærket. Bevillinger, som er registreret ud fra en øremærket ansøgning, godkendes automatisk en gang i døgnet, normalt om natten, og bevillinger skifter status til godkendt, hvis startdatoen er indtruffet, når godkendelsesjobbet kører om natten. Hvis man opretter en bevilling i dag og tilbagedaterer startdatoen, autogodkendes den ved næste kørsel.
Generelle spørgsmål
Styrelsen modtager løbende spørgsmål om VITAS. Læs her de hyppigst stillede spørgsmål om generelle emner.