Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar om Selvbook på Jobnet

Styrelsen modtager løbende spørgsmål om Selvbooking og frister, som samles, drøftes og besvares. Læs her de hyppigst stillede spørgsmål.

Hvad er kravene til at fritage borgere for selvbooking?

20-02-2020

Det er muligt at fritage en person fra selvbooking, hvis det vurderes, at personen har uforholdsmæssigt svært ved eller umuligt selv kan selvbooke pga. meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er desuden muligt at fritage i så fald samtalen er betinget af særlige lokaliteter, eller ved deltagelse af tolk – medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.
For sygedagpengemodtagere er det desuden muligt at fritage borgerne fra selvbooking i fald samtalen afholdes på sygemeldtes arbejdsplads.

Er det muligt at lave en kort selvbookingfrist?

20-02-2020

Der skal være en selvbookingsfrist på mindst 8 dage. Jobcentret kan undtagelsesvist indkalde til en jobsamtale i en situation, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel. Denne mulighed gælder i forhold til alle målgrupper. Det kan fx være i en situation, hvor der med kort varsel opstår en mulighed for jobcentret til at afgive et virksomhedsrettet tilbud. Man kan læse mere om selvbooking i: 

Vejledning om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler for forskelige målgrupper (nyt vindue)

Bemærk, det er excl. sygedagpengemodtagere.

Er der mulighed for at sanktionere sygedagpengemodtagere ved manglende selvbook med henvisning til §21, hvis der er lavet en aftale med borgeren om, de selv skal booke deres opfølgningssamtale og der ikke er nogen rimelig grund til, at de ikke har fået det gjort?

20-02-2020

I tilfælde af, at den sygemeldte undlader at selvbooke en samtale, indkalder jobcentret den sygemeldte til samtale. Undladelsen har ingen ydelsesmæssige konsekvenser.

Det kan derimod få ydelsesmæssige konsekvenser i form af bortfald af sygedagpengene, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1, hvis den sygemeldte efter at være indkaldt til samtale af jobcentret ikke møder til samtalen, eller hvis den sygemeldte ikke møder til en af den sygemeldte selvbooket samtale. Det beror altid på en konkret vurdering, om den sygemeldte uden rimelig grund har undladt at deltage i samtalen.

Kan der indkaldes ved behov for en hurtig opfølgningssamtale på sygedagpenge, som der kan for øvrige målgrupper?

27-01-2020

Kommunen kan beslutte at fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen, jf. lovens § 13 b, stk. 8. Kommunen kan endvidere i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler, eksempelvis hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Bestemmelserne betyder, at kommunen efter en konkret vurdering fx kan indkalde til samtale, hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten.

Hvilke målgrupper er omfattet af obligatorisk selvbooking pr. 1. januar 2020, jf. LAB?

27-01-2020

Fra 1. januar 2020 er jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelseshjælp- og overgangsydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere i jobafklaringsforløb og jobparate udlændinge omfattet af integrationsloven også omfattet af obligatorisk selvbooking. Dagpengemodtagere har været omfattet siden 2016.

Der er i LAB § 34 stk. 3 bemyndigelse til at gøre digital selvbooking obligatorisk for flere målgrupper senere. Det betyder, at aftalepartierne bag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsat har indgået aftale om, at mødes i løbet af sommeren 2020 for at træffe beslutning om ikrafttrædelsestidspunkt. Det gøres på baggrund af erfaringer med de målgrupper, der er omfattet af obligatorisk selvbooking pr. 1. januar 2020.

Det skal bemærkes, at kommunen allerede i dag kan tilbyde selvbooking til målgrupperne.

Kan en borgers booking af en ny samtale betragtes som 'Henvendelse efter udeblivelse'?

30-12-2019

Ja, hvis en borger er udeblevet fra en samtale i jobcentret og efterfølgende selvbooker en ny samtaler, har borgeren dermed "genoprettet" kontakten til jobcentret. Hvis der er tale om en dagpengemodtager, skal jobcentret underrette a-kassen herom via den underretningspligtige hændelse 'Henvendelse efter udeblivelse'.

Kan borgeren fravælge a-kassens/jobcentrets deltagelse i den første fællessamtale, og kan a-kassen/jobcentret se fravalget?

30-12-2019

Ja, det kan borgeren, og når hans fravalg er registreret (af jobcentret eller a-kassen), kan både a-kassen og jobcentret se det i eget sagsbehandlingssystem. Vær opmærksom på, at fravalget kun gælder den aktuelle samtale.

Hvorfor tages der ikke højde for fraværsforholdet 'Midlertidigt arbejde' i beregning af vejledende samtaledato?

07-03-2019

Der tages i beregningen af vejledende samtaledatoer ikke højde for, at borgeren er registreret med fraværsforholdet 'Midlertidigt arbejde'.

Der bliver på vanlig vis taget højde for perioder uden udbetalte dagpenge, når der modtages oplysninger om udbetalte dagpenge fra a-kassen.

Tæller jobsamtaler afviklet mens borgeren ikke var dagpengemodtager med i beregningen?

06-07-2018

Ja, når borgeren har fået en første dag i dagpengeperioden, beregnes alle jobsamtaler fra denne dato med - også selvom de er afviklet, mens borgeren i en kortere periode har været registreret i en anden kontaktgruppe end dagpengemodtager.

Eksempel:

A-kassen indsender 1. maj som første dag i dagpengeperioden for en dimittend. Borgeren søger imidlertid om og får bevilget kontanthjælp og registreres i den forbindelse som kontanthjælpsmodtager. Senere bliver borgeren berettiget til at få udbetalt dagpenge, og kontaktgruppen ændres til dagpengemodtager. Mens borgeren modtog kontanthjælp gennemførte han to jobsamtaler. Disse jobsamtaler medtages i beregningen, da han overgår til at være dagpengemodtager, hvorved hans første samtale som dagpengemodtager bliver den 3. ud af de 6 samtaler.

Hvorfor kan en borger have to planlagte samtaler af typen jobsamtale/opfølgningssamtale?

11-09-2017

Som udgangspunkt kan en borger kun have én planlagt samtale af typen jobsamtale eller opfølgningssamtale ad gangen.

Der er dog en undtagelse fra reglen, som er indført for at tillade, at en sagsbehandler kan indkalde til en ny samtale på dagen for afholdelse af jobsamtale/opfølgningssamtale. Dette betyder også at borgeren på selve dagen for jobsamtale/opfølgningssamtale kan booke en ny samtale og således være registreret med to bookinger.

Kan borgeren selv fravælge a-kassens/jobcentrets deltagelse i samtale på Jobnet?

14-09-2016

Nej, lovgivningen giver ikke mulighed for en kortere frist - heller ikke hvis borgeren er indforstået hermed. Hvis jobcentret i enkelte situationer ønsker at gennemføre flere samtaler med en borger og så ofte, at det ikke er muligt at give borgeren en frist på 8 dage, skal borgeren indkaldes.

Skal indkaldelse med samtaletypen ''Fælles jobsamtale med dagpengemodtager' ændres til jobsamtale', hvis borgeren eller a-kassen/jobcentret efterfølgende fravælger a-kassens/jobcentrets deltagelse?

23-08-2016

Nej, samtaletypen skal ikke ændres. Hvis borgeren eller a-kassen/jobcentret (vedrørende første fælles samtale og den 5 eller 6. samtale) har fravalgt a-kassens/jobcentrets deltagelse, får borgeren indkaldelsen vist på Jobnet på samme måde, som hvis der var tale om indkaldelse til samtale af typen 'Jobsamtale'. Den afholdte samtale skal også registreres som en samtale af typen 'Fælles jobsamtale med dagpengemodtager' med angivelse af, om a-kassen/jobcentret deltog. 

Kan kontaktugen være fremtidig?

04-09-2015

Ja, når eksempelvis dagpengemodtageren har gennemført 6 samtaler før 26 ugers ledighed. Der skal ikke beregnes en 7. samtaledato i det hyppigere samtaleforløb, hvorfor der i stedet for beregnes en samtaledato til gentagende samtale. Beregningerne til hyppigere samtaler tager udgangspunkt i første ledighedsuge, mens udgangspunktet for gentagende samtaler tager udgangspunkt i den 27. ledighedsuge. Hvis borgeren eksempelvis har gennemført den 6. samtale i den 24. ledighedsuge, vil den nye beregning vise en kontaktuge, der således ligger 3 uger længere fremme i tid, da den skal svare til den 27. ledighedsuge. Da planlagte samtaler ligeledes genberegner, vil disse også give en fremtidig kontaktuge, da indkaldelsestidspunktet vil være den næste kontaktuge.

Hvorfor er kontaktugen ikke den uge, hvor samtalen er afholdt?

03-09-2015

Der opereres med tre typer af kontaktuger:

  • Kontaktuge for hyppigere kontakt: Gennem de første 26 ugers ledighed er denne kontaktuge svarende til den første ledighedsuge, hvorfra de vejledende samtaledatoer beregnes.
  • Kontaktuge ved overgang til gentagende samtaler: Ved overgang til gentagende samtaler beregnes den første dato ud fra den 27. ledighedsuge, der dermed vil være kontaktugen.
  • Kontaktuger ved gentagende samtaler: Når borgeren har gennemført en gentagende samtale, vil kontaktugen blive angivet til den efterfølgende uge. Det har tidligere været angivet som samtaleugen, men for at følge logikken i de forrige kontaktuger, hvor kontaktugen tæller med i beregningen, har vi valgt at flytte denne kontaktuge til ugen, som er første uge i den nye optælling.
Sidst opdateret: 29-09-2020