Her på siden kan du blive klogere på IPS-metoden og finde en kort og overskuelig gennemgang af de otte principper, som IPS-metoden bygger på.
IPS, der står for Individuelt Planlagt job med Støtte, er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale behandlingspsykiatri og kommune, typisk jobcentret, samarbejder for at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at opnå og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse. IPS er et individuelt, håndholdt og fleksibelt forløb, der bliver tilrettelagt ud fra den enkelte kandidats ønsker og præferencer.
Formålet med IPS-indsatsen er at understøtte borgere med psykiske lidelser, så de opnår helt eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære løntimer eller gennemfører en uddannelse.
Målet er, at et IPS-forløb resulterer i et job eller start på en uddannelse, hvilket understøtter borgerens recovery.
IPS er et tilbud for borgere med psykiske lidelser, som står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, og som har et behandlingsforløb i psykiatrien. De seneste år er IPS også blevet afprøvet på andre målgrupper, som borgere i psykisk mistrivsel.
For at være med i IPS skal borgeren have et ønske om at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
IPS-metoden bygger på otte grundlæggende principper, som alle skal være til stede i et evidensbaseret IPS-tilbud. Dette er kerneelementerne i IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte:
IPS-kandidater udelukkes ikke på baggrund af parathed, diagnoser, symptomgrad, misbrug, psykiatriske indlæggelser, hjemløshed, sociale udfordringer, straffeattest, mangel på erhvervserfaring, personlig fremtoning eller kognitive vanskeligheder.
IPS-konsulenten samarbejder tæt med IPS-kandidatens behandlerteam, så indsatserne kan koordineres eventuelle helbredsmæssige udfordringer kan håndteres på tværs.
IPS-konsulenten hjælper kandidater med at finde uddannelse eller job på det ordinære arbejdsmarked, hvor de indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.
IPS-konsulenten tilbyder grundig vejledning om, hvorledes ordinær beskæftigelse påvirker kandidatens ydelser.
Jobsøgning starter hurtigt efter inklusion i IPS for at hjælpe IPS-kandidaten med at få job frem for at fokusere på vurderinger, træning og rådgivning.
Individualiseret støtte på arbejdspladsen er tidsubegrænset og fortsætter så længe, kandidaten har brug for dette.
IPS-indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte IPS-kandidats interesser, ønsker og præferencer fremfor IPS-konsulentens vurderinger.
IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet for at lære om deres behov og ønsker.
IPS-metoden følger en grundtanke om, at mennesker med svære sindslidelser kan indgå på det ordinære arbejdsmarked eller tage en uddannelse, når der er et godt match mellem arbejdsplads eller uddannelsessted samtidig med, at de modtager støtte.
I IPS-metoden er målet, at kandidaten inkluderes på en almindelig arbejdsplads frem for, at kandidaten tilbydes virksomhedspraktik, forløb på et internt værksted eller ansættelse i job særligt for personer med funktionsnedsættelse eller handicap. Denne tilgang kaldes også ”place then train”. Det skyldes, at der arbejdes på at finde ordinære jobs og sideløbende give den nødvendige træning og støtte, der skal til, for at kandidaten kan fastholdes i job eller på uddannelsen.
Med place then train flyttes fokus fra sygdom og udfordringer til styrker, kvalifikationer og interesser. Kandidatens sygdom og udfordringer er forudsætninger, der tages hensyn til i forløbet. IPS-konsulenten arbejder med udgangspunkt i kandidaternes motivation og hjælper kandidaten til at forfølge sit ønske om job eller uddannelse. IPS-konsulenten er til for kandidaterne og virksomhederne og ved, at et grundigt forarbejde sikrer et godt match.
Adskillige studier har vist, at personer med alvorlige psykiske lidelser gerne vil arbejde. IPS-metoden har både i Danmark og internationalt vist signifikante beskæftigelseseffekter. STAR har i perioden 2011-2017 finansieret Projekt Inklusion, som er to klinisk, randomiserede forsøg med IPS. Projektet havde til formål at undersøge effekten af målrettede beskæftigelsesrettede indsatser over for personer med svære sindslidelser som fx skizofreni.
Klik her for at se resultater og evaluering af Projekt Inklusion (pdf)
Evaluering af det danske IPS-projekt Inklusion har vist, at knap 60 pct. af kandidaterne i IPS kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er knap 30 pct. mere end kontrolgruppen, hvor det kun var 46,5 pct. Opgjort i uger kom indsatsgruppen i gennemsnit 2,9 uger mere i beskæftigelse og uddannelse sammenholdt med kontrolgruppen. Samme studie viser derudover, at IPS har en langsigtet effekt. Efter 2½ år er der fortsat signifikant flere kandidater i ordinært arbejde eller uddannelse. 38 pct. er fastholdt i arbejde eller uddannelse mod 27 pct. i kontrolgruppen. Projekt Inklusion viser dermed, at IPS er en mere effektiv metode til at få personer med alvorlige sindslidelser i beskæftigelse og uddannelse sammenlignet med den traditionelle jobcenterindsats.
En sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion har samtidig vist, at IPS giver en samfundsøkonomisk besparelse på 72.000 kroner per person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 måneder (2020). Besparelsen kom primært gennem færre udgifter til psykiatrisk behandling samt beskæftigelses- og sociale indsatser, højere borgertilfredshed og generelt højere beskæftigelsesrater.
Klik her for at se den sundhedsøkonomiske analyse af IPS (pdf)
Samtidig oplever borgere i IPS-forløb øget livskvalitet, og IPS-kandidater er signifikant mere tilfredse med den indsats, de modtager. Der er desuden ikke fundet tegn på negative konsekvenser af indsatsen såsom forværring af symptomer eller livskvalitet.
Her kan du læse minimumsdefinition af IPS med udgangspunkt i de otte principper:
Minimumsdefinition af IPS (pdf)