Spørgsmål og svar til forsøg om jobrettet indsats for unge

Nej. Tilmeldingen til initiativet sker, så snart kommunen persongruppemarkerer den første unge til initiativet i kommunens fagsystem. Det er muligt at persongruppemarkere de unge fra d. 1. april 2022.

Ved persongruppemarkeringen anvendes den statslige markering ”Forsøg med jobrettet indsats”, der kan registreres fra 1. april 2022.

Der er få krav forbundet med kommunens deltagelse i initiativet. Kommunen skal for den enkelte unge:

• Persongruppemarkere den unge
• Give den unge en ’jobplan’ i Min Plan frem for en Min Plan med uddannelsespålæg.

Nej. Det er et krav, at den unge både skal persongruppemarkeres og have en ’jobplan’ i Min Plan for at indgå i initiativet.

For beskrivelse af, hvordan plantypen ændres til en 'jobplan' i Min plan, se:
Release-note til DFDG pr. 14. marts 2022 (pdf) (nyt vindue)

Denne generelle vejledning beskriver arbejdet med jobplanen: Guide til Min Plan på Jobnet (pdf) (nyt vindue)

Nej, hvis den unge skifter fra en jobrettet til en uddannelsesrettet indsats, så skal der sættes en slutdato på persongruppemarkeringen. Det vil sige den dato for skift til en uddannelsesrettet indsats.

Nej, der er ingen projektspecifikke krav til den enkelte kommune. Den jobrettede indsats tilrettelægges lokalt med fokus på, hvad der på bedste vis hjælper den unge videre i ordinær beskæftigelse eller ordinære timer.

Det eneste krav til de deltagende kommuner er, at de skal registrere de unge med en persongruppemarkering og ændre Min Plan ti len ’jobplan’.

Nej, åbenlyst uddannelsesparate er ikke en del af målgruppen.

Nej. Det jobrettede initiativ ændrer ikke i reglerne om visitation.

Ja. Hvis den unge ikke længere ønsker at arbejde mod et job via en jobrettet indsats, skal indsatsen lægges om til en uddannelsesrettet indsats. Det betyder også, at den unge skal have et uddannelsespålæg igen.

Hvis den jobrettede indsats fører til, at den unge søger om optagelse på en ordinær uddannelse, som jobcenteret vurderer, det er realistisk, at den unge kan gennemføre, vil den unge skulle have et uddannelsespålæg. Herefter vil uddannelsespålægget være rammen for at støtte den unge i overgangen til uddannelse, og den unge vil dermed modtage en uddannelsesrettet indsats.

Det afhænger af, om tilflytterkommunen deltager i det jobrettede initiativ. Hvis tilflytterkommunen deltager i initiativet, skal jobcenteret sammen med den unge vurdere, om den planlagte indsats skal revideres. Har en person en aftale med et jobcenter om et konkret tilbud, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om personen flytter til en anden kommune.

Hvis tilflytterkommunen ikke deltager i initiativet, kan den unge ikke fortsætte den jobrettede indsats. Det betyder, at den unge skal have en uddannelsesrettet indsats i tilflytterkommunen. Den uddannelsesrettede indsats kan dog tilrettelægges med et delmål om job på vejen til uddannelse.

Nej. For unge, der deltager i en jobrettet indsats, gælder fortsat sanktionsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere. Det skyldes, at man ikke må lave forsøg om ydelser.

Nej, de unge kan ikke sanktioneres for manglende jobsøgning. Sanktionsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere fastholdes.

Kommunerne kan gennem ledelsesinformation på persongruppemarkeringen følge udviklingen.

Monitoreringsrapporten kommer til at ligger på jobindsats.dk under Rapportbank. Der linkes fra denne underside direkte til monitoreringsrapporten.

Evalueringen vil i høj grad baseres på en opsamling af kommunernes erfaringer og oplevelser med indsatsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil bede flere kommuner om at bidrage til evalueringen.