Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Spørgsmål og svar om budget og kontering for jobrotation

Vi modtager jævnligt spørgsmål om jobrotation, som kan være af generel interesse.

  • Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 203, stk. 2, er det borgerens opholdskommune, som hjemtager refusionen fra staten, og det er således borgerens opholdskommune, som afholder udgiften til jobrotationsydelsen.

    I det tilfælde en aftale om et jobrotationsforløb omfatter flere kommuner/jobcentre, skal et af jobcentrene være ansvarlig for aftalen med den arbejdsgiver, der ønsker at ansætte en jobrotationsvikar. Det er det administrerende jobcenter.

    Det er herefter det administrerende jobcenter/kommune, der skal udbetale jobrotationsydelsen til den relevante arbejdsgiver.

    Læs mere om refusion af jobrotationsydelser under punkt 6 og frem i vejledning om jobrotation

    VEJ nr. 10069 af 19/12/2023

  • Kommunen (som jobcenter) skal registrere udgifter til udbetaling af jobrotationsydelse til virksomheder (herunder kommunale) på enten gruppering 102 for beskæftigede, der deltager i uddannelse eller 105 for særlige grupperinger med en videregående uddannelse på hovedfunktion 5.68.98. Beskæftigelsesordninger. Kommunen modtager 60 pct. refusion for udgifterne på gruppering 102 og 105. Refusionen registreres på samme hovedfunktion på gruppering 010 på dranst 2. Der henvises i øvrig til kommunernes budget- og regnskabskabssystem.

    Den udgift til løn til jobrotationsvikaren, som den kommunale arbejdsgiver har i forbindelse med jobrotationsprojektet skal registreres på hovedart 1 Lønninger under de kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger, hvor de er ansat. Her indtægtsføres også den jobrotationsydelse, som jobcentret udbetaler til den kommunale arbejdsgiver. Derved belastes kommunens serviceramme ikke ved jobrotation i kommunalt regi. Dette er samme fremgangsmåde som ved kommunalt fleksjob og skånejob.

Sidst opdateret: 11-09-2024