Boligydelse

Boligstøtte til folkepensionister kaldes boligydelse. Boligydelse ydes også til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.

Se satser

Grundlæggende betingelser

Boligydelse kan udbetales, hvis der i husstanden er en folkepensionist eller en førtidspensionist på gammel ordning (regler indtil 1. januar 2003).

For at få boligydelse skal pensionisten indsende en ansøgning til Udbetaling Danmark. Der ydes boligydelse fra den 1. i måneden, efter at ansøgningen er indgivet. Ved indflytning ydes boligydelse dog fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen indgives inden en måned.

Boligydelse kan ydes til alle boligtyper.

Der kan som udgangspunkt kun ydes boligydelse til boliger med eget køkken. Det gælder dog ikke for visse ældreboliger og for kollektive bofællesskaber.

Boligydelse beregnes hovedsageligt ud fra husstandens indkomst og formue, antal børn, boligudgiftens størrelse og boligens areal.

Indkomst og formue

Samtlige husstandsmedlemmers indtægter indgår i beregningen. Børns indtægter (§ 8, stk. 4) medregnes dog ikke.

Der medregnes de typer indkomster, der ifølge skattelovgivningen kaldes:

• Personlig indkomst - dvs. pension (fratrukket evt. supplerende pensionsydelse), løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), uddannelsesstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, honorarer, indtægt ved selvstændig virksomhed og lign.
• Positiv kapitalindkomst - dvs. summen af renteindtægter og renteudgifter mv. Renteudgifter, der overstiger renteindtægten, kan ikke fradrages i indkomsten.
• Aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.

Har husstanden formue over et vist beløb (§ 8 a, stk. 1), medregnes en procentdel heraf i indkomsten.

Boligudgift i lejeboliger og andelsboliger

Boligydelse i lejeboliger beregnes som udgangspunkt af den leje, der betales for boligen. Der ydes ikke boligydelse til udgifter, der betales ved siden af lejen, såsom varme- eller antennebidrag. Det samme gælder i andelsboliger.

Huslejen skal dog forhøjes med særlige beløb per m², hvis:

• beboeren betaler for vandforbrug ud over lejen
• beboeren har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist
• boligen opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.)
• boligen opvarmes udelukkende med el eller gas, og den fulde varmeudgift betales ud over lejen.

Hvis huslejen er væsentlig højere end, hvad der normalt betales for tilsvarende lejligheder, kan Udbetaling Danmark nedsætte beregningshuslejen til et lavere beløb. For lejeboliger kan Udbetaling Danmark også indbringe lejens størrelse for huslejenævnet.

Boligudgiften i ejerboliger

Boligydelse til ejere af parcelhuse, ejerlejligheder og andre typer ejerboliger beregnes ud fra de udgifter, der er forbundet med boligen. Der medregnes normalt 80 pct. af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag, samt et standardbeløb for udgifter til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter trækkes fra boligudgiften.

Boligens størrelse

Boligydelse gives kun til et vist antal kvadratmeter. Er boligen større, indgår kun en del af boligudgiften i beregningen. Arealet opgøres som bruttoetageareal, dvs. bl.a. inkl. adgangsarealer såsom trappeopgange. For den 1. person i husstanden medregnes 65 m² - for hver af de følgende personer medregnes 20 m².Bor to personer for eksempel i en bolig på 100 m², medregnes kun 85/100 af boligudgiften, når boligydelsen skal beregnes.

Hvis en stærkt bevægelseshæmmet bor i en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives dog støtte til 75 m² for den første person i husstanden.

Hvis en pensionist bliver alene, fordi ægtefællen (eller en samlever gennem længere tid) dør eller kommer på plejehjem eller i plejebolig, kan der ydes boligydelse til samme areal som før dødsfaldet eller flytningen til plejehjem eller plejebolig.

Beregning af boligydelse

Boligydelse beregnes som forskellen mellem en andel af boligudgiften og en andel af indkomsten. Huslejeandelen er 75 pct. af boligudgiften efter et tillæg (§ 21, stk. 1). Indkomstandelen udgør 22,5 pct. af husstandens indkomst over et grænsebeløb (§ 21, stk. 1).

Hvis der er børn i husstanden, forøges grænsebeløbet med et vist beløb (§ 21, stk. 1) for hvert barn fra det 2. til det 4. barn. Er der kun et barn i husstanden, forøges grænsebeløbet ikke. En boligydelsesmodtager skal dog altid betale et vist beløb af boligudgiften selv (§ 21, stk. 2) og mindst 11 pct. af husstandsindkomsten.

Maksimum- og minimumbeløb

Der er fastsat et maksimum for størrelsen af boligudgiften, som der kan gives boligydelse til (§ 14, stk. 1). Dette maksimum forhøjes med 5 pct. for hvert barn i husstanden op til 4 børn. Der er fastsat et maksimumbeløb for, hvor meget en enkelt husstand højst kan modtage i boligydelse (§ 23, stk. 1).

Maksimumbeløbene gælder ikke, hvis boligydelsesmodtageren er anvist en almen bolig af kommunen. Maksimumbeløbene forhøjes med 50 pct., hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er egnet for en bevægelseshæmmet.

Der er fastsat et minimumsbeløb for, hvor stor boligydelsen skal være, før den kommer til udbetaling (§§ 33, 34).

Regulering af beløb

De forskellige beløb i loven, for eksempel grænsebeløb for indkomst og egenbetaling, reguleres én gang årligt den 1. januar.

Man kan altid se de aktuelle satser i Social-, Børne- og Integrationsministeriets vejledning om regulering af satser på det sociale område, der udsendes én gang årligt.

Den endelige beregning til brug for udbetaling af boligydelse foretages af Udbetaling Danmark. Det er dog muligt at foretage en foreløbig beregning af boligydelsen på borger.dk.

Beregn din boligstøtte på borger.dk

Tilskud og lån

Boligydelse til lejere ydes som et tilskud - dvs., at boligydelsen ikke skal betales tilbage, medmindre den har været beregnet på et forkert grundlag.

Til andelsboliger og ejerboliger ydes hele boligydelsen som lån, der skal betales tilbage ved fraflytning eller salg af boligen. Uanset om der er tale om andelsbolig eller ejerbolig, skal pensionisten underskrive en gældserklæring. Hvis der er tale om en ejerbolig, skal der endvidere tinglyses et pantebrev i boligen til sikkerhed for lånet.

Hvis man uafbrudt har modtaget boligydelse til den nuværende andelsbolig fra før 1. juni 2008, udbetales 40 pct. af boligydelsen som et tilskud, som ikke skal betales tilbage.

Særregler for kollektive bofællesskaber

Ved et kollektivt bofællesskab forstås, at beboerne deles om en bolig med et fælles køkken uden særskilt køkken til den enkelte beboer.
Beboere i kollektive bofællesskaber kan i visse tilfælde få boligstøtte til den enkeltes husleje (§ 24, stk. 1, nr. 1-5). De væsentligste betingelser er at:

•  bofællesskabet har mindst 5 beboere
•  den fælles bolig har et værelse mere end antallet af beboere
•  alle beboerne er anvist på grund af et særligt socialt behov, eller alle er fyldt 55 år, eller bofællesskabet er et alment bofællesskab

Derudover er det muligt at få boligstøtte til kollektive bofællesskaber på 3 eller 4 personer til almene familieboliger (§ 24, stk. 1, nr. 6).

Udbetaling og administration

Udbetaling Danmark foretager beregning og udbetaling af boligydelse. Boligydelse til lejere kan udbetales enten til lejeren eller direkte til udlejeren. Udbetaling til udlejeren kan især være praktisk ved større udlejere som for eksempel almene boligorganisationer.

Boligydelse til ejere og andelshavere udbetales til pensionisten.

Omregning, genberegning og efterregulering

Boligydelse skal omregnes i løbet af året ved ændret boligudgift, ændret husstandssammensætning eller  indkomstændringer.

Udbetaling Danmark genberegner boligydelsen hver måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis indkomstændringen er mindst 800 kr. og boligstøtten ændres med mere end 200 kr. Hvis boligydelsen sættes ned, vil borgeren blive hørt om oplysningerne forinden. Ved efterreguleringen ses der bort fra grænsen på 800 kr.

Én gang årligt efterreguleres boligydelsen, således at boligydelse skal tilbagebetales eller efterbetales, hvis der i løbet af året er udbetalt 250 kr. eller mere for meget eller for lidt i boligydelse. Efterreguleringen gennemføres, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligydelse. Viser det sig, at der har været ændringer i husstandens forhold, som pensionisten ikke har oplyst om, kan det betyde, at for meget udbetalt boligydelse skal tilbagebetales.

Oplysningspligten gælder dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om selvstændig erhvervsvirksomhed eller indkomst der ikke er skattepligtig i Danmark. Viser det sig, at der har været ændringer i husstandens indkomst, skal for meget udbetalt boligydelse, som udgangspunkt tilbagebetales og for lidt udbetalt boligydelse efterbetales, uanset om pensionisten har givet oplysninger om indkomstændringen.

Alle voksne husstandsmedlemmer hæfter for tilbagebetalingen.

Til borgere

Beregn boligstøtte på borger.dk

Boligstøtte på borger.dk