Folkepensionsalderen nu og fremover
Folkepensionsalderen er i 2024 67 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet på grund af udviklingen i levetiden. Den forhøjede folkepensionsalder skal dog vedtages af Folketinget, før den får virkning.
Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter.
I 2024 er folkepensionsalderen 67 år. Folkepensionsalderen op til 69 år gældende fra 2035 er vedtaget af Folketinget.
Folkepensionsalderen fra 2040 og frem viser den forventede udvikling i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig. Skønnet i nedenstående tabel er foretaget af Danmarks Statistik i maj 2020.
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra 1. januar til: | Folkepensionsalder: | Folkepensionsalder gældende for personer med følgende fødselsår: |
---|---|---|
2024 | 67 | 1. juli 1955- |
2030 | 68 | 1. januar 1963- |
2035 | 69 | 1. januar 1967- |
2040* | 70 | 1. januar 1971- |
2045* | 71 | 1. januar 1975- |
2050* | 72 | 1. januar 1979- |
2055* | 72,5 | 1. januar 1983- |
2060* | 73 | 1. juli 1987- |
2065* | 73,5 | 1. januar 1992- |
2070* | 74 | 1. juli 1996- |
*Folkepensionsalderen fra 2040 er et skøn og skal først vedtages af Folketinget i 2025.
Eks. En person født 25. juni 1981 er født efter 1. januar 1979 (jf. tabel), dvs. at pågældendes folkepensionsalder mindst er 72 år. Da pågældende ikke er født efter 1. januar 1983 (næste række), er pågældendes folkepensionsalder derfor 72 år.