Spørgsmål og svar om Bedre Ressourceforløb

Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag for sagens behandling i rehabiliteringsteamet ved en genbehandling efter 6 måneder uden en indsats. Der vil alene være behov for at opdatere den forberedende del i det omfang, der er kommet nye, væsentlige oplysninger i sagen, efter at personen er overgået til ressourceforløb.

Ja. Indsatsgarantien medfører at, hvis personen ikke er kommet i gang med et tilbud om virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller en kommunal sundhedsindsats efter sundhedsloven senest 6 måneder efter, at personen er påbegyndt et ressourceforløb, skal personens sag forelægges for rehabiliteringsteamet. Dette gælder uanset, at personen skal påbegynde en indsats kort tid efter, at de 6 måneder er gået.

Der skal kun indhentes nye oplysninger i sagen, hvis der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. 

Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet, når personen ikke har påbegyndt en indsats senest 6 måneder efter ressourceforløbet er iværksat. Det er formålet, at rehabiliteringsteamet alene skal drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser der skal igangsættes. Der bevilges dermed ikke et nyt ressourceforløb. Hvis en person efterfølgende ikke er påbegyndt en indsats efter yderligere 6 mdr., eller der midt i ressourceforløbet er en pause mellem indsatserne på 6 mdr., er der dermed ikke et krav om, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet jf. § 113, stk. 2. Styrelsen vil dog gøre opmærksom på, at hvis der er sket væsentlige ændringer i personens situation, skal sagen på samme måde som hidtil forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen fortsat er i målgruppen for ressourceforløb.

LOB § 11, stk. 3:
Rehabiliteringsteamet skal ikke drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob m.v. i sager om ressourceforløb, der forelægges for rehabiliteringsteamet, fordi borgeren ikke er påbegyndt en indsats inden seks måneder.

Sagen skal ikke genbehandles i rehabiliteringsteamet, hvis borgeren i løbet af de første 6 måneder af ressourceforløbet har:
- påbegyndt et tilbud efter LAB kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven
- haft ordinære løntimer
- været ansat i løntilskud efter § 15 i lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v.
- deltaget i et STU-forløb

Følgende perioder medregnes ikke i perioden på 6 måneder:
- Perioder, hvor borgeren efter påbegyndelsen af ressourceforløbet har været fritaget for at stå til rådighed (fx fritagelse på grund af sygdom), og
- perioder, hvor kontaktforløbet er foregået uden kontakt til borgeren, jf. LAB § 33, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til § 17 i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan m.v.

Ressourceforløbet bliver ikke forlænget på grund af perioder med sygdom eller lignende. Perioder, hvor borgeren er fritaget for at stå til rådighed, indgår dog ikke i optællingsperioden for indsatsgarantien.
Perioder, hvor borgeren er fritaget fra at stå til rådighed, forlænger således indsatsgarantiperioden en til en. Eks.: Borger har været fritaget i 3 måneder i løbet af de første 6 måneder af sit ressourceforløb. Indsatsgarantiperioden er derefter på 9 måneder fra påbegyndelse af ressourceforløbet.

Genbehandling, som konsekvens af indsatsgarantien, skal registreres som øvrige møder i rehabiliteringsteamet. Genbehandling har således ikke en særlig registreringskategori.  Kommunen har pligt til at registrere og indberette samtaler i rehabiliteringsteamet til DFDG (jf. § 25, stk. 2, nr. 2, i databekendtgørelsen).

Der er ikke fastsat regler om at det skal fremgå af ’Min Plan’, at borgerens sag har været genbehandlet. De nye indsatser mv, som teamet har peget på, noteres i ’Min Plan’ efter de gældende regler.

Alle tilbud efter lov om social service og kommunale tilbud efter sundhedsloven, der indgår i borgerens indsatsplan og hermed i ressourceforløbet, tæller med i indsatsgarantien.

Nej. Mentorstøtte er ikke længere en del af tilbudsviften, men alene en understøttende indsats.

Nej. Tilbud, der er igangsat forud for, at borgeren er påbegyndt sit ressourceforløb, tæller ikke med i indsatsgarantien. Intentionen er, at borgeren får en indsats hurtigst muligt efter, at borgen er overgået til ressourceforløbet. Et ressourceforløb vil typisk skulle bestå af flere og tværfaglige indsatser. Borgeren kan således godt fortsætte i en allerede iværksat indsats, men med henblik på at understøtte, at borgeren får den indsats, de har krav på, vurderes det ikke tilstrækkeligt, at der inden for de første 6 måneder alene afvikles allerede iværksatte indsatser.

Ja, på betingelse af, at tilbuddet er en del af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Tilbuddet skal registreres i overensstemmelse med registreringskategorierne, der er udarbejdet af STAR.

En borger, der er påbegyndt et ressourceforløb før 1. januar 2022, og som allerede har fået en indsats, er ikke omfattet af indsatsgarantien, og sagen skal derfor ikke forelægges rehabiliteringsteamet, selv om der ikke er påbegyndt en (ny) indsats senest d. 1. juli 2022.

Nej. En indsats, der er påbegyndt inden ressourceforløbet, tæller ikke med – heller ikke hvis der er tale om en indsats, der fortsættes i selve ressourceforløbet. For at opfylde indsatsgarantien skal der være tale om et nyt tilbud, der er påbegyndt efter ressourceforløbets opstart.

Der er tale om de almindelige fraværsgrunde i lov om aktiv beskæftigelsespolitik, som eksempelvis sygdom. Se § 17, stk. 3, i den opdaterede bekendtgørelse om rehabiliteringsplan m.v.

Der er ikke fastsat nogen minimumsgrænse for indsatsens varighed for, at den tæller med i indsatsgarantien.

Borgeren kan som hidtil benytte sig af regionale og private sundhedstilbud. Disse tilbud tæller dog ikke med i indsatsgarantien. Disse kan dog fortsat registreres i borgerens Min Plan, såfremt det er relevant.

Følgende informationer skal indberettes ved registrering af social- og sundhedstilbud:

Titel (tekstfelt)
Type af indsats (fx misbrugsbehandling)
Start- og slutdato samt timetal
CVR- og P-nummer på udbyder af indsatsen

Jf. databekendtgørelsens kap. 10 skal der for alle foranstaltninger (indsatser) indberettes en startdato for den pågældende aktivitet.

Dette gælder for både for beskæftigelsestilbud og indberetning af social- og sundhedsindsatser fra øvrige forvaltninger.

Hvis borger ikke selv kan huske, hvornår aktiviteten er påbegyndt er oplysningerne forventeligt tilgængelig hos den forvaltning, som har bevilliget indsatsen.

Myndighederne har ifølge retssikkerhedsloven ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Oplysninger om borgerens deltagelse i regionale sundhedstilbud kan indhentes med borgerens samtykke i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler eller stamme fra personen selv. 

Såfremt der ikke er et fast timetal på borgerens deltagelse i et tilbud på social eller sundhedsområdet skal I angive et timeestimat, baseret på dialog med borgeren og den forvaltning, der har bevilliget tilbuddet.

Ifølge reglerne skal ”Min Plan” indeholde alle nødvendige og relevante indsatser, som borgeren deltager i, så borgeren har overblik over sit ressourceforløb.

I nogle tilfælde vil det indebære regionale sundhedsindsatser (fx behandlingsforløb på hospitalet) og sundhedsindsatser, som borgeren selv betaler for (fx forløb hos en psykolog), som kan være relevante for, at borgeren og jobcenteret har et samlet overblik. Disse kan indberettes til Min Plan, men de vil ikke indgå i STAR’s opfølgning.

Der er tale om et tilbud til borgeren. Det vil sige, at borgeren kun får en personlig jobformidler, hvis borgeren ønsker det.

Hvis borger ikke ønsker en personlig jobformidler, så varetages den virksomhedsrettede indsats som hidtil. Dvs. af fx koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulent mv.

Borgerens kordinerende sagsbehandler kan ikke samtidig varetage rollen som borgerens personlige jobformidler.

Da jobformidleren får en særlig rolle i relation til den virksomhedsrettede indsats, skal denne skal have de rette kvalifikationer, herunder konkret viden om det lokale arbejdsmarked, ligesom jobformidleren skal kunne varetage dialogen med virksomheder.

Har borgerens mentor de rette kvalifikationer, kan denne varetage rollen som borgerens personlig jobformidler.

Da retten til en personlig jobformidler er frivillig for borgeren, kan denne i løbet af forløbet også afstå fra at benytte sig af denne ret. Jobformidleren skal derfor følge borgeren, indtil denne ikke længere ønsker at benytte sig af retten til en personlig jobformidler.

Når en ressourceforløbsmodtager takker ja til at få en personlig jobformidler, skal denne oprettes i fagsystemet på samme vis, som ved registrering af en mentor. Registreringskategorien ’Personlig jobformidler’ vil fremgå af sagsbehandlingssystemet d. 1. januar 2022.

Efter de nye regler, der træder i kraft pr. 1. januar 2022, kan et ressourceforløb maksimalt vare 3 år pr. forløb. Formålet er at fokusere forløbene og være med til at fremme en tidlig indsats.

Personer mellem 40 og 50 år kan bevilges mere end et ressourceforløb. Den samlede varighed i ressourceforløb må dog ikke overstige 5 år, medmindre borgeren selv ønsker yderligere forløb.

Der er ikke er krav om, at samtalen skal registreres.

I de tilfælde hvor borgeren ikke ønsker et ressourceforløb, fordi borgeren har mindre end 6 år tilbage på arbejdsmarkedet, og borgeren ikke er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension, skal kommunen vurdere, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe borgeren videre. Kommunen har desuden pligt til at vejlede personen om alle relevante muligheder for hjælp, herunder mulighederne for at ansøge om seniorpension og tidlig pension.

Det forhold, at en borger ikke ønsker at deltage i et ressourceforløb, fordi den pågældende har mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen, medfører ikke, at borgeren har ret til fleksjob eller førtidspension, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt.

I disse tilfælde skal kommunen vurdere, hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe borgeren videre.

Kommunen har desuden pligt til at vejlede borgeren om alle relevante muligheder for hjælp, herunder mulighederne for at ansøge om seniorpension og tidlig pension.

Målgruppen for ressourceforløb ændrer sig ikke i forbindelse med de nye regler, der træder i kraft pr. 1. januar 2022. Dog bemærkes det, at borgere med under 6 år til pensionsalderen fremadrettet ikke skal tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det.

Målgruppen for ressourceforløb er således fortsat personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, herunder aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang. Herudover kan styrelsen generelt henvise til skrivelsen om ressourceforløb og bl.a. Ankestyrelsens Principafgørelser 58-18 og 18-21.