Her kan I få viden om IPS (Individuelt Planlagt job og uddannelse med Støtte), der er en evidensbaseret metode til at hjælpe mennesker med psykiske sygdomme i job eller uddannelse.
Det næste webinar er den 27. august kl. 13.30-15.00
Emnet for webinaret er Introduktion til diagnoseklassifikationssystemet og psykiatriens behandlingsforløb
Klik her for at deltage i webinaret
I kan læse mere om webinarerne og se halvårsplanen her:
Her kan du se en kort video med en IPS-deltagers fortælling.
STAR har sammen med regionerne ansat fem ambassadører, som skal hjælpe med at udbrede IPS og styrke samarbejdet mellem jobcentre og psykiatri.
I perioden 2023-2026 finansierer STAR en pulje til at få flere unge med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel videre i et job eller i gang med uddannelse gennem brug af IPS-metoden.
Kan en borger inkluderes i IPS, hvis borgeren tidligere har deltaget i et IPS-forløb?
Ja. Alle, som er ledige, motiverede for at arbejde eller tage en uddannelse og på henvisningstidspunktet følges ambulant i psykiatrien, kan inkluderes i IPS.
Kan mennesker med svære psykiske lidelser eller som aktuelt har det rigtig svært psykisk inkluderes i IPS?
Ja. Metoden er udviklet til mennesker med alvorlig psykisk sygdom. IPS-kandidater kan ikke være for psykisk syge eller have for mange symptomer på deres psykiske sygdom til at deltage i IPS. Alle, der ønsker at arbejde, kan deltage i en IPS-indsats.
Kan en IPS-kandidat blive inkluderet i IPS, hvis vedkommende ønsker et arbejde, men ikke er klar til at påbegynde jobsøgningen?
I IPS tror man på, at alle har kompetencer og kvalifikationer, der kan bruges på arbejdsmarkedet. Derfor går man hurtigt i gang med jobsøgning efter inklusion. Jobsøgning i IPS kan være mange ting, f.eks. at sende ansøgninger, kaffemøder eller virksomhedsbesøg.
Hvis IPS-kandidaten ikke føler sig klar til at gå i gang med jobsøgningen inden for kortere tid, er det mere hensigtsmæssigt, at IPS-kandidaten henvises til IPS på et senere tidspunkt. Motivationsarbejdet i forhold til job eller uddannelse ligger som udgangspunkt ikke i selve IPS-forløbet. Det går forud for IPS.
Kan en borger inkluderes i IPS-forløb, hvis borgeren ikke følges i det psykiatriske ambulatorium, som IPS-konsulenten er tilknyttet?
En IPS-konsulent kan - jf. IPS-manualen – max. være tilknyttet 2 psykiatriske ambulatorier. Derudover skal min. 90 % af IPS-kandidaterne på IPS-konsulentens sagsstamme komme fra ét af de to ambulatorier. Der er således plads til et par enkelte IPS-kandidater, som følges i et tredje ambulatorium.
Kan en IPS-kandidat med aktiv misbrug inkluderes i IPS-indsatsen?
Ja. Alle, der ønsker at arbejde, kan deltage i IPS-indsats. Ingen bliver ekskluderet grundet f.eks. misbrug, hjemløshed, kriminel baggrund eller andet.
Er borgere, der ønsker revalidering, i målgruppen for IPS-indsats?
Ja, revalidering sigter mod ordinær beskæftigelse. Det forudsætter, at uddannelsen kan tages på ordinære vilkår, men hvor der kan være behov for støtte undervejs, hvilket er helt i tråd i IPS-tankegangen.
Kan en borger, der allerede er i gang med en beskæftigelsesrettet aktivitet f.eks. virksomhedspraktik, inkluderes i IPS?
Ja. Alle borgere, som er ledige, motiverede for at arbejde eller tage en uddannelse og på henvisningstidspunktet har en tilknytning til psykiatrien, kan inkluderes i IPS.
Det vil i IPS være op til IPS-kandidaten, om pågældende ønsker at afbryde en igangværende aktivitet, opstarte IPS parallelt med den igangværende aktivitet, eller vente med opstart af IPS, til aktiviteten er afsluttet.
Mange kommuner vælger at bevilge IPS forløb efter LAB §91, og dermed bliver IPS-forløbet den lovpligtige aktivering.
Skal IPS-kandidaten oplyse arbejdsgiver om misbrug?
Nej. IPS-kandidaten beslutter selv, om arbejdsgiveren skal oplyses om misbrug. Valget vil have indflydelse på IPS-konsulentens arbejde.
Spørgsmålet om misbrug kan udgøre et etisk dilemma. Grænsen går, hvor der er fare for eget eller andres helbred. F.eks. at IPS-konsulenten ikke vil hjælpe en IPS-kandidat med alkoholproblemer med at finde arbejde som buschauffør, men gerne hjælp med at finde et andet arbejde.
Skal IPS-kandidaten oplyse arbejdsgiver om sin straffeattest?
Det er op til IPS-kandidaten selv, om pågældende vil oplyse arbejdsgiver om straffeattest. Valget vil have indflydelse på IPS-konsulentens arbejde. IPS-konsulenten kan anvende arbejdsskemaet ”Ingen ville ansætte mig hvis de vidste” for at hjælpe kandidaten med at finde udsagn, som personen kan bruge, når han eller hun taler med arbejdsgivere.
Spørgsmålet om straffeattest kan udgøre et etisk dilemma. IPS-konsulenten må godt sætte personlige grænser over for en IPS-kandidat, f.eks. ikke at ønske at hjælpe en kandidat med tidligere dom for berigelseskriminalitet til at finde arbejde i en forretning, men gerne hjælp med at finde et andet arbejde.
Skal IPS-kandidaten oplyse arbejdsgiver om registrering på børneattest?
Hverken IPS-kandidat eller IPS-konsulent kan bestille en børneattest. Virksomheder, myndigheder og foreninger kan og skal bestille børneattester på medarbejdere og frivillige, der har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn og unge.
Hvis en IPS-kandidat udtrykker ønske om at arbejde et sted, hvor der vil være børn og unge, skal IPS-konsulenten orientere om regler for indhentning af børneattest.
Hvis IPS-kandidaten har en registrering på sin børneattest, må IPS-konsulenten melde ærligt ud, at der ikke kan hjælpes med at opnå arbejde inden for områder, hvor der vil være børn og unge til stede, men gerne hjælpe til at finde andet arbejde.
Skal IPS-kandidaten oplyse arbejdsgiver om sin psykiske lidelse?
Det er op til IPS-kandidaten selv, om pågældende vil oplyse arbejdsgiver om sin psykiske sygdom. I IPS kaldes dette disclosure. IPS-kandidaten må selv afgøre, hvad der passer pågældende bedst. IPS-konsulenten hjælper IPS-kandidaten til at finde frem til fordele og ulemper for dem uden at give egen mening til kende.
IPS-kandidaten kan til enhver tid ændre sin beslutning omkring disclosure. Valget omkring disclosure vil have indflydelse på IPS-konsulentens arbejde.
Arbejdsgivere må normalt ikke bede eller indhente oplysninger om en lønmodtagers helbred. Lønmodtager har ikke pligt til at oplyse om kronisk sygdom.
Jf. helbredsoplysningslovens §6 skal lønmodtager oplyse arbejdsgiver om sygdom eller symptomer på sygdomme, hvis sygdommen (psykisk eller fysisk) må antages at have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.
I IPS arbejdes med det gode jobmatch, hvorfor det må antages, at den psykiske lidelse ikke påvirker de jobs, IPS-kandidaten søger.
Må en IPS-konsulent give en IPS-kandidat hjemmeopgaver?
I jobsøgningsforløbet løses en række opgaver i samarbejde mellem IPS-konsulent og IPS-kandidat. Formår IPS-kandidaten ikke at løse de aftalte opgaver, har det ingen konsekvenser for hjælpen i IPS. I stedet hjælper IPS-konsulenten IPS-kandidaten med at løse de aftalte opgaver. Aftal nye opgaver, som er mere realistiske at løse.
Skal karriereprofilen laves færdig, før jobsøgningen påbegyndes?
Nej. Jobsøgningen starter hurtigt efter inklusion i IPS. Karriereprofilen er et dynamisk dokument, som aldrig afsluttes. Nye informationer opsamles løbende i karriereprofilen.
Hvor lang tid varer et IPS-forløb?
Forløbet er i udgangspunkt tidsubegrænset, og støtten forsætter så længe, der er behov.
Er det muligt at sætte et IPS-forløb på pause?
Ja, i en kortere periode, f.eks. 2-3 mdr. IPS-konsulenten vil dog stadig holde kontakten med IPS-kandidaten i perioden, hvis IPS-kandidaten ønsker det.
Hvis IPS-kandidaten ønsker en længerevarende pause fra IPS-forløbet, skal det overvejes, om forløbet skal afsluttes. IPS-kandidaten inkluderes igen, når vedkommende er klar, og såfremt pågældende forsat er tilknyttet psykiatrien ambulant. På den måde optager ikke-jobsøgende IPS-kandidater ikke en plads fra andre IPS-kandidater, som aktuelt er klar til at få hjælp til at finde job eller uddannelse. IPS er ikke en mentor-indsats.
Afsluttes IPS-forløbet, hvis IPS-kandidaten udebliver fra samtaler?
Nej. Ophør i IPS er ikke baseret på forsømte aftaler. Begynder IPS-kandidaten at forsømme aftaler, vil IPS-konsulenten evt. i samarbejde med behandlerteamet lave opsøgende kontakt til IPS-kandidaten. Den opsøgende kontakt stoppes, når det er tydeligt (med ord eller adfærd), at IPS-kandidaten ikke længere ønsker at arbejde eller forsætte i IPS.
Kan man afklare en borgers arbejdsevne i et IPS-forløb?
Ja. I IPS handler det først og fremmest om at få et lønnet arbejde eller uddannelse i det omfang, IPS-kandidaten ønsker.
I IPS skelnes ikke mellem, om IPS-kandidaten kan blive selvforsørgende eller ej. Det er derfor ikke vigtigt at vide eller forholde sig til, om IPS-kandidaten på sigt kan være i målgruppen til et fleksjob. Det handler om at hjælpe IPS-kandidaten til et lønnet, ordinært arbejde eller uddannelse med udgangspunkt i IPS-kandidatens ønsker og præferencer.
I de tilfælde, hvor oplysninger peger i retning af, at IPS-kandidaten ikke vil være i stand til at opnå hel selvforsørgelse, kan dokumentationen fra IPS-forløbet være med til at beskrive IPS-kandidatens arbejdsevne.
IPS-konsulenten følger IPS-kandidaten efter job- eller uddannelsesstart og dokumenterer forløbet. Denne dokumentation kan danne grundlag for indstilling til fleksjob.
Hvis der ikke er mulighed for flere lønnede timer dér, hvor IPS-kandidaten har fået arbejde, kan arbejdet evt. kombineres med nogle timer i praktik (i andre jobfunktioner) eller kombineres med et andet arbejde.
Må IPS-kandidaten selv sige et job op?
Ja. IPS-kandidaten kan på ethvert tidspunkt opsige et arbejde, som ikke er tilfredsstillende, uden at dette har konsekvenser for IPS-indsatsen. IPS-konsulenten tilbyder at hjælpe IPS-kandidaten med at finde et nyt og bedre jobmatch.
IPS-konsulenten hjælper IPS-kandidaten med at undersøge, om dette har eventuelle konsekvenser ift. ydelse, f.eks. sanktion, karantæne eller lignende.
Hvornår stopper et IPS-forløb?
IPS-forløb kan stoppes efter IPS-kandidatens eget ønske eller på opfordring fra IPS-konsulenten.
Støtten fortsætter så længe, der er behov. I gennemsnit yder IPS-konsulenten støtte i et år efter, at IPS-kandidaten er kommet i arbejde eller uddannelse, men det kan også være kortere eller længere. Når IPS-kandidaten har arbejdet stabilt igennem længere tid og er tilfreds med sit arbejde, begynder IPS-konsulenten at tale om afslutning af IPS-forløb. Lav en exit-strategi med IPS-kandidaten og identificer eventuelt alternative støttepersoner i IPS-kandidatens netværk. Har IPS-kandidaten et permanent socialpædagogisk støttebehov, kan dette fremadrettet varetages af en støttekontaktperson, hjemmevejleder eller mentor.
IPS-kandidaten kan på et hvert tidspunkt stoppe sit IPS-forløb, hvis pågældende ikke længere ønsker at modtage indsatsen, også selvom vedkommende ikke har opnået beskæftigelse.
Kan IPS-indsatsen fortsætte, efter at det ambulante psykiatriske behandlingsforløb er ophørt?
Ja. Det er en forudsætning, at IPS fortsætter, så længe IPS-kandidaten har behov for det - også selvom behandlingsforløbet er afsluttet.
IPS-kandidaten skal blot på henvisningstidspunktet være tilknyttet psykiatrien ambulant.
Hvordan samarbejder IPS-konsulenten med psykiatrien, hvis IPS-kandidatens behandlingsforløb er ophørt?
Efter afsluttet behandlingsforløb kan psykiatrien give generelle råd og vejledning om diagnoser eller lignende.
Er fleksjob en ordinær ansættelse?
Ja. Fleksjob betragtes i IPS som ordinær ansættelse.
Er skånejob til førtidspensionister en ordinær ansættelse?
Ja, forudsat IPS-kandidaten får overenskomstmæssig løn. Dog betragtes KLAPJOBS med en timeløn på 30-40 kr. i timen ikke som ordinært i IPS.
Betragtes løntilskud som en ordinær ansættelse?
Offentligt løntilskud betragtes i IPS ikke som ordinært, da IPS-kandidaten ikke får løn udbetalt af arbejdsgiver, men modtager en offentlig ydelse. Princippet er, at man ikke får udbetalt mere, når man er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når man er ledig.
Privat løntilskud vil i IPS blive betragtet ordinært. Det skyldes, at der er tale om et arbejdsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor der udbetales minimum mindsteløn, og fordi ansættelsesforholdet reguleres af lovgivning og overenskomster jf. BAB §69 og LAB §71. Udbetaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet. Derudover er private arbejdsgivere forpligtet til at tilbagebetale tilskuddet, hvis det over en periode på et år overstiger 50 % af de samlede lønomkostninger.
Af denne årsag betragtes private løntilskud som ordinære i IPS. Dette selvom arbejdsgiver modtager økonomisk tilskud fra kommunen, og det i jobcenterregi normalt ikke betragtes som ordinært.
I IPS defineres et ordinært arbejde som arbejde, der er tilgængeligt for enhver kvalificeret person, uanset om denne har et handicap eller funktionsnedsættelse. Lønmodtageren tjener det samme som kolleger, der er ansat i samme funktion og som minimum mindsteløn.
Tidsbegrænsede ansættelser, sæsonarbejde, vikarjob, småjob eller job på deltid er at betragte som ordinære. Job med akkordlønninger er også ordinært.
Kan socialt frikort anvendes i IPS, og vil arbejdet så stadig betragtes som ordinært?
Ja, selvom borgeren har socialt frikort, er arbejdet eller jobfunktionerne, som IPS-kandidaten varetager, tilgængeligt for enhver kvalificeret person, hvorfor det betragtes som ordinært.